Spring naar hoofdinhoud
Terug naar KPMG Tech Talk

Sæson 7 – Episode 1 med Morten Münster: Hvorfor middelmådighed kan være vejen til succes med AI

Tech Talk går på opdagelse i Afdelingen for magisk tænkning!

I første afsnit af denne sæson af Tech Talk får vi besøg af en af Danmarks førende adfærdsspecialister, Morten Münster. Han er netop udkommet med bogen Afdelingen for magisk tænkning, hvor han kortlægger den irrationelle ønsketænkning, der ofte præger svære opgaver og projekter – og forklarer, hvorfor middelmådighed nogle gange faktisk er målet. Særligt når vi taler om AI og de forandringer, som teknologien fører med sig.

Sammen med vores vært Bent Dalager dykker de ned i vaner, hvorfor vi bør omfavne middelmådighed, og hvilke adfærdsmæssige faldgruber både ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på, når nye AI-værktøjer skal implementeres og bruges i organisationen.

 

Episodens skæve anbefaling:

Bent Dalager: Bøgerne ”Personlig Indflydelse” af Morten Münster og ”The year of magical thinking” af Joan Didion

Morten Münster: Genlæs flere af de bøger du godt kan lide.

KPMG Tech Talk

Podcastserie hvor førende erhvervsfolk og forskere taler om fremtidens teknologier - og de teknologier, du kan bruge allerede i dag.

”Tech Talk” er KPMG’s podcastserie om fremtidens teknologier og de fremtidsteknologier, der kan anvendes allerede nu. I ”Tech Talk” har vores vært Bent Dalager, Partner og Head of Innovation i KPMG, førende erhvervsfolk og forskere i studiet. Sammen gør de os klogere på kunstig intelligens, robotter, maskinlæring, avatarer, kvanteteknologi og hvordan alle disse og mange andre nye teknologier påvirker vores hverdag – derhjemme, på arbejdet og i samfundet.

Du kan lytte til vores podcastserie på vej til dit arbejde, eller hvor end du nyder dine podcasts bedst. For som Bent siger: ”Vi er alle interesseret i fremtiden – for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv”.