Spring naar hoofdinhoud
Terug naar KPMG Tech Talk

Sæson 6 - Summer Special. Lars Tvede forudsiger: Mennesker som hinandens kæledyr, Singapore som supermagt, robotterne skaber BNP

Vi nærmer os med stormskridt en situation, hvor robotter vil overgå mennesket på stort set alle BNP-skabende opgaver.

 

Og ifølge Lars Tvede bliver menneskerne i højere grad hinandens husdyr i fremtiden, hvor robotterne kommer til at skabe BNP'en.

 

Han kalder det et "fuldtidsjob++" at følge med AI i disse dage, fordi udviklingen går så hurtigt. Til gengæld tøver han ikke med at kalde AI en supertrend, som grundlæggende har ændret vores verden.

 

Lyt med i dette afsnit, og hør meningsdanneren, forfatteren og investoren Lars Tvede fortælle om perspektiverne i AI og den nye teknologi. Et afsnit, hvor Lars Tvede har stor fidus til Singapore og Dubai som de næste supermagter, og hvor de store globale forudsigelser og tendenser står i kø.

 

Episodens skæve anbefalinger:

Bent Dalager anbefaler Lars Tvedes bog "En vild historie, du endnu ikke har hørt" køb den online her

 

Lars Tvede anbefaler bogen "Black Rednecks and White Liberals", som kan købes på Amazon

KPMG Tech Talk

Podcastserie hvor førende erhvervsfolk og forskere taler om fremtidens teknologier - og de teknologier, du kan bruge allerede i dag.

”Tech Talk” er KPMG’s podcastserie om fremtidens teknologier og de fremtidsteknologier, der kan anvendes allerede nu. I ”Tech Talk” har vores vært Bent Dalager, Partner og Head of Innovation i KPMG, førende erhvervsfolk og forskere i studiet. Sammen gør de os klogere på kunstig intelligens, robotter, maskinlæring, avatarer, kvanteteknologi og hvordan alle disse og mange andre nye teknologier påvirker vores hverdag – derhjemme, på arbejdet og i samfundet.

Du kan lytte til vores podcastserie på vej til dit arbejde, eller hvor end du nyder dine podcasts bedst. For som Bent siger: ”Vi er alle interesseret i fremtiden – for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv”.