Spring naar hoofdinhoud
Terug naar KPMG Tech Talk

Sæson 2 Episode 5: AI har revolutioneret Erhvervsstyrelsens opgavehåndtering – hvordan?

Hvis kunstig intelligens bliver brugt på de rigtige opgaver, kan det revolutionere enhver organisations opgavehåndtering. Særligt i det offentlige ligger der store gevinster at hente, der kan effektivisere det bureaukrati, som ofte trækker sagsbehandlinger i langdrag. Lad dig inspirere af denne episode af Tech Talk, hvor Bent Dalager får besøg af Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen og Christian Max Hansen, der er ansvarlig for KPMG’s services vendt mod det offentlige.

Episodens skæve anbefaling fra Bent Dalager: Bogen 'Competing in the Age of AI - Strategy and Leadership When Algorithms and Networks Run the World' Episodens skæve anbefaling fra Christian Max Hansen: Bogen 'The Geek Way: The Radical Mindset that Drives Extraordinary Results'

KPMG Tech Talk

Podcastserie hvor førende erhvervsfolk og forskere taler om fremtidens teknologier - og de teknologier, du kan bruge allerede i dag.

”Tech Talk” er KPMG’s podcastserie om fremtidens teknologier og de fremtidsteknologier, der kan anvendes allerede nu. I ”Tech Talk” har vores vært Bent Dalager, Partner og Head of Innovation i KPMG, førende erhvervsfolk og forskere i studiet. Sammen gør de os klogere på kunstig intelligens, robotter, maskinlæring, avatarer, kvanteteknologi og hvordan alle disse og mange andre nye teknologier påvirker vores hverdag – derhjemme, på arbejdet og i samfundet.

Du kan lytte til vores podcastserie på vej til dit arbejde, eller hvor end du nyder dine podcasts bedst. For som Bent siger: ”Vi er alle interesseret i fremtiden – for det er der, vi skal tilbringe resten af vores liv”.